Bygningsreglementet BR18

I det seneste Bygningsreglement (BR18) er reduktion af energiforbrug i både nye og eksisterende bygninger et vigtigt punkt.
Når du bygger nyt hus, skal du opfylde BR18’s energiramme her

Når du bygger om, renoverer eller udskifter bygningsdele, er du ifølge kravene fra BR18 forpligtet til at vælge energirigtige løsninger her
Samtidig har opmærksomheden på indeklimaets betydning for vores sundhed og trivsel betydet krav i BR18 om, at indeklimaet skal forbedres i skoler og daginstitutioner, og der er fastsat en maksimal grænseværdi for indholdet af CO2 i luften. De krav opfylder du også i hjemmet ved at have en ventilationsløsning.

Nybyg

Når du bygger et nyt hus, skal du opfylde kravene til energirammen i BR18. I det nye Bygningsreglement er energirammen skærpet med ca. 25 % i forhold til tidligere. Det betyder samtidig, at de nye huse er tætte – og dermed har brug for ventilation, hvis indeklimaet skal være godt og behageligt.
Almindelig udluftning med åbne vinduer og døre medfører et stort varmetab, som du kan minimere ved at vælge en ventilationsløsning med varmegenvinding i projekteringen, så du sikrer det gode indeklima fra starten i dit nye hus.

Tag fat i en af vores aut. villaventilationpartnere for at finde den bedste løsning til dit nye hus.

Renovering og ombygning

Boligejere, som bygger om, renoverer eller udskifter bygningsdele, er ifølge kravene fra BR18 forpligtede til at vælge energirigtige løsninger. For eksempel er der krav til et vindues eller en varmepumpes energieffektivitet.

Energirigtige løsninger er gode for både din økonomi og miljøet, men kan også betyde, at boligerne bliver tætte og får et dårligere indeklima. Derfor kan det være nødvendigt at installere et ventilationsanlæg for at få et godt indeklima.

Se gode eksempler hvor energioptimeringen gav rigtig god mening her